Fortællinger

Til denne fortælling har jeg brugt min egen familie. Hesten, huset og koen er hentet fra nettet, som jeg så har koperet min søn på. På originalet sidder han på en karuselhest. Det var ikke så let, at finde ud af, hvordan jeg får sat personerne og dyrene ind. Så det tog mig en tålmodig dag, samt en halv nat. Da det så endelig lykkedes og jeg ville afslutte min billedbehandlingsprocess for den dag/nat, ville jeg også indsætte den i min blog. Fordi så kan man gå i seng med en rigtig god følelse over den succes. MEN jeg kunne ikke få sat det ind. Så jeg blev temmelig skuffet over det og gik i seng for at sove over en løsnings strategi. Næste dag, åbnede jeg programmet og gemte alle billeder i JPEG, da jeg fandt ud af at jeg havde gemmt dem i PNT formatet. Det havde jeg ikke været opmærksom på. Det vil sige jeg havde set det bagefter, men kunne ikke få gemt billederne i JPEG. Da jeg idag ikke havde gjordt det anderledes end i går, tror jeg, at det nok kan være fordi jeg havde åbnet så mange billeder, dokumenter og sider. Jeg ville have ønsket mig, at der ville have været afsat mere tid, så man på indkaldet hver især kunne have prøvet det. Så man ikke skal sidde og bøvle hjemme flere timer allene. Fordi så ville der have været AHA -effekten, hvordan man får koperet et udklippet billed ind. Men nu er jeg rigtig glad og stolt over det. Jeg ser spændt frem til at lave en animation ud af min fortælling de næste dage. Der tænker jeg på at køerne nok kan løbe og hesten gallopere. Så det bliver spændende, hvornår så den næste AHA- effekt indsætter. Men nu, hvor jeg har opdaget, at det her faktisk er ret sjov og hvad man alt kan lave med sine billeder, vil jeg sikkert arbejde videre på det. Efter en lang og begivenhedsrig dag, vendte de to drenge tilbage til deres hus, midt i en en dejlig skov, hvor deres mormor allerede vendte på dem med boller og varm chokolade. Snip, snap snude, nu er historien om to drenges oplevelser ude.

Drengen galopperede så hurtig han kunne. Der opdagede han køerne, som var gået igang med at samle muslinger og flotte sten til bonden. Han sagde til køerne, at det nu er bedst for dem, at de går tilbage til deres mark og at bonden, nok ikke var så glad , når han finder dem ved stranden, fordi kørene står på marken og spiser græs, så de kan give mælk. Det var kørene ikke rigtig indforstået med, da de mente at det her var lige noget køer også måtte, basta. Men hvad skulle de sige imod en dreng der tør at kæmpe mod usynlige dinosaurer? Så de gik tilbage til deres mark. Katten havde imellemtiden lagt sig ved siden af drengen, som stod der, hvor han hele tiden stod, på nederste trappe.

Mens han stod og tænkte over den bedste strategi, kom der en rigtig flot sort hest løbende. Drengen, som var så modig at kæmpe mod en dinosaurus, kunne sagtens fange hesten. Og i susende fart galloperede han til det sted, hvor lydende kom fra.

Ikke langt derfra, var der drengens bror, som var en lille smule ældre. Han var igang med at kæmpe med en usynlig dinosaurus, da han hørte nogle underlige lyde. Det lød, som om der var en, der snakkede med køer. Hvordan kommer jeg hurtigst derhen, tænkte han og glemte fuldstændig hans farlige kamp med dinosauren.

Ikke nok med at køerne skulle gå en tur ved vandkanten, nej Alberte, som var rigtig nysgerrig, skulle komme hen til drengen og hilse på ham. "Goddag", sagde hun. Hvad laver du her ved stranden. Vi skal ud og samle muslinger, ved du hvor vi kan finde de bedste, for så bliver bonden rigtig glad, når vi kommer hjem med en pose muslinger til ham. Det vidste drengen godt og viste køerne, hvor han selv havde samlet nogle.

Så kom der en hel flok køer gående helt ude, hvor vandet rører fødderne. Det er da underligt tænkte drengen. Først kommer der en sød lille kat gående, så kommer der en hel flok køer gående. Mon de vil ud og bade? Det kunne han ikke forstå, for køer står på marken og spiser græs, det vidste han.

Så kom der en kat gående. Det er da underligt tænkte drengen. Her findes da kun muslinger og sand.

Der var engang en lille dreng, som stod helt allene ved en strand et eller andet sted i Danmark. Solen skinnede, og det var super fint vejr. Han havde været ude og bade og sammlet musliger. Men efter et stykke tid kunne han ikke lide det mere og blev rigtig ked af det.

Arbejde med effekter

Her har jeg taget et billede, hvor jeg skæret mig selv ud.

På en lang køretur sad min søn og fotograferede sig selv. Et af sine billeder har jeg brugt til at give ham et helt nyt outfit. Interessant hvordan ens egne børn kan komme til at se ud. Min læreproces til opgaven er steget enorm, selv om den har taget flere dage med flere timer. I starten af ugen så det håbløst ud. Nu sidder jeg her kl 00.50 søndag aften og er rigtig glad over mig selv. I fredags var jeg hos min nabo, som har været IT underviser på skolen, men han var desværre på skiferie. Så jeg blev nød til selv at eksperimentere videre. Når jeg virkelig skulle arbejde med en målgruppe, skal jeg først eksperimentere meget mere, indtil jeg er helt sikkert på hvad jeg kan gøre og hvordan jeg gør. Hvad man kan bruge det til osv. Ellers går det helt galt. Men jeg er da også rigtig stolt over mig selv, at jeg selv blev nød til at prøve mig frem til det. Mens min pc er styrtet ned for 4. gang idag, sad jeg og skrev et postkort til min søn, som pt er på ferie i Danmark. Deri fortæller jeg ham om mine eksperimenter og at også voksene skal prøve sig frem til noget og at det heller ikke lykkedes for dem første gang. Min læring er i hvertfald at det er super godt at være tålmodig og ikke give op ved 1.-2.-3- og alle de følgende nederlag. På et eller andet tidspunkt skal det nok gå. Og så kan man virkelig være stolt over sig selv.
Jeg vil nu banke mig på skulderen og sige: Superfint klaret Kirsten, god nat og sov rigtig godt. Det har du fortjent dig.

Til denne opgave har jeg brugt min egen kat. Det var meget sjov at lege med hvordan også egne billeder kan ændres i udseende og størelse. Je mere jeg prøver mig frem i denne nye verden, desto sjover bliver det. Men jeg må virkelig sige, dette her er ike noget man lige laver. Jeg har tænkt på, når man arbejder med en målgruppe, skal man først selv have check på det. Det er nok interessant for børnene, når de selv kan lave deres egene collager fra projekter eller lign. Og computeren byder på så mange ting, som børnene for fremtiden bare vil få brug af. Især når de i de højere klasser fremlægger opgaver i fx en powerpoint præsentation, det giver paint. net nye muligheder til.

blomstercollage

Til denne opgave valgte jeg forskellige blomster i flickr.com. Jeg læste i manualen og spurgte medstuderende og prøvede mig frem igen og igen. Efter rigtig lang tid og mange nye forsøg fik jeg collagen til at hænge sammen. Det er virkelig en god følelse, hvis det så lykkedes. Jeg har aldrig før arbejdet med paint.net eller med billed programmer i det hele. Men jeg må virkelig indrømme, det er da rigtig godt. Især når man har egne billeder, hvor kun halvdelen er som det skal være eller der er mennesker på, man slet ikke kender, da de lige løb ind i billedet. I fremtiden kan de bare skæres ud.