Indledning
Undgangspunket for analysen blev taget til følgende temaer:
- Adaption af ny teknologi
- Brugertyper og identitet
- Design af funktioner
- betydningen og oplevelseaf tilstedeværelse.
- Normatitet
- Betydning af sprog
- Tillid og risiko
Ambitioner til at foretage dette projekt var, at få et grundlag i at kunne beskrive målgruppens aktuelle brug på præmisser. Ønsket er, at kunne gennemføre vidregående tidsstudier f. eks alle to år, ved at foretage geninterviewer med en del af basisgruppen. Dette vil kunne give mulighed til at pejle sig ind, på hvilke begrundelser og vilkår der motiverer den enkeltes brug og holdning.I efterfølgende projekt vil der arbejdes mere med fokuserende problemstillinger .
Generelt kan man sige, at
mobiltelefonen anvendes primært til samtale og sms
- mest med personerman ser til dagligt
- 15-17 årige smser mere end resten af gruppen.- det betyder, at man altid kan nås uafhængig hvor man befinder sig
- man kan direkte ringe til modtageren og slipper forbi forældrene
- sms foretrækkes i offentlige situationer- andre kan ikke lytte samtalen.
Forklaringer på målgruppens brug af mobile medier
En sandsynlig forklaring hvorfor de forskellige aldersgrupper foretrækker forslellige kommunikationsformer er, at brugere typisk er ret konservative og mediebrug ofte er vanepræget. man anver de medier, man er opvokset med, desuden forbinder man de egenskaber et medie havde, da man begyndte at bruge det. Det ser ud til, at ens medievaner formes i puperteten.
- for de 15-17 årige er mobiltelefonen en samlet pakke, som indeholder sms, muligheden for at foretage sig mobile samtaler og andre tjænesterDe 15-17 årige har haft en internetadgang så længe de kan huske og er vokset op med højhastighedsforbindelser og chat programmer.
Brugergruppen blev delt op i fire forskellige brugertyper
Den unge mobile freak: Det er kun en lille gruppe.
- er blandt de første, at tage nye produkter til sig
- typisk unge piger, med stort socialt netværk
- bliver stresset, når mobilen er i stykkert, køber straks en ny- sover ved siden af sin telefon, fordi hun om natten checker eller sender beskeder
-smser for flere 100 kr., som de fleste forældre betaler
- går aldrig uden mobiltelefonen, da hun er en af de første, der skal vide nye begivenheder
- har lagt hendes identitætsdannelse i mobiltelefonen
- hun har et massivt behov for at være i kontakt med gruppen
Den gennemsnittlige unge : Det er den største gruppe
- er vokset op med mobiltelefonen
- går ikke så meget op i telefonen. den er der bare - ikke vigtig
- han bor hjemme og har masse andre medier til at benytte sig af: fjernsyn på værelset, video/dvd, stereoanlæg, computer, mp3 afspiller, playstationI denne del vil der belyses gruppen der hedder " early adopters af ny mobilteknologi". Det er den gruppe, som er med til at drive udviklingen frem, fordi de på et tidligt stadium bliver bekendt med ny teknologi, prioriterer den rent økonomisk og kan være med tul at udbrede den til andre i deres omgangskreds.
Formålet er at give et nuanceret og detaljeret indblik i denne gruppe.
En early adpter er en person, som er hurtigt til at opfatte teknologiens fordele og andvendelsesmuligheder og udnytte den. Early adopter er ikke de første, der tager ny teknologi til sig, men har ofte et praktisk formål med teknologien. De forstå at plædere for denne nye teknologi, og typisk også er personer, som har høj status i det sociale system. Gruppen udgør ca. 13% af befolkningen. Early adopters ser muligheden overfor ny teknology, istedet for at se problemet.
- udskifter sin mobiltelefon relativ ofte, for at følge udviklingen og for at være istand til at udnytte de nye tjenester som tilbydes.
To aspekter karakteres væsentlig en ny adopter
1) bagvedliggende faktorer
2) et motiv for at blive det
1) Bagvedliggende faktorer er en række forhold, som på en eller anden måde skal være til stede før en person kan være disponent til at blive early adoper
- det er forholdi brugeren livsverden
- det er forhold, som vedrør teknologi forståelsen og prioritering
Livsstil
- teknologi tjener også som statussynbol og dermed udtrykkes deres livstil
- en unødvendig luksus
Alder
- opvokset i en alder, hvor mobiltelefonen er et acceptabelt medie for alle at have
- kan ikke huske perioden uden
- ser mobiltelefonen som et selvstændigt medie og accepterer lettere udviklingen på området
- acceptabelt i teenagealderen at lege og udforske sin mobiltelefon
Synet på medier afhænger meget af alderen. Teenagere forholder sig til selve medie og accepterer mediets egne præmisser, og sammenligner ikke med andre medier. Ældre taler mere om, at indholdet er en dårlig kopi af andre medier, f. eks digitalt kamera.
2) et motiv for at aktualisere ny teknologi og dermed blive en early adopter er den sociale status og identitætsopbygning. Det er teenagere cool, at være med moden inden for mobiltelefonen og det kan være forbundet med høj status, den være den, der besidder det nyeste model.
Inden for mobiltelefonen er det pigerne, der bliver early adopters, da telefonen ikke kun anses som kommunikationsmiddel, men især som smykke. Det er forbundet med identitætsopbygning, at tilkende sig en ny teknologi. det opleves positivt at være med på moden og være med der, hvor udviklingen sker.
II. Mobiltelefonen, brugertyper og identitæt
Mobiltelfonen er bleven til en væsentlig bestanddel af de unge. For nogle er det et accessoire, mens det for de andre andre bare er praktisk. Men alligevel symboliserer mobiltelefonen symbolværdi.
I følgende rapport bliver der belyst, hvorledes de unge både bruger mobiltelefonen som symbolsk del sf deres identitætsskabelse, samt i forbindelse med koordinering og vedligeholdelse af deres socialenetverk.
Gruppen er delt op i 3 brugertyper:
De praktiske: De bruger mobilen hovedsagligt til til praktisk brug. Det er størstedelen af gruppen. Udseende og nyeste model er ikke noget krav. Vigtigere er, at den er funktionsdygtigog robust. Da de fleste yderliger ikke har fastnet er det et primært medie til at komme i kontakt med andre.
Teknobrugeren: Denne gruppe har en mobiltelefon hovedsageligt fordi de er interesseret i teknologien.De fokusserer på, om den har internet, videooptager, mp3 afspiller og om den er kompatibel med andre af deres nye elektroniske apparater. De køper først et nyere model, når der kommer nye tjenster. Prisen er ikke betydende.
Mobile freaks: Denne gruppe søger at undgå følelsen af tomhed, kedsomhed,udstødelse og kulde. Deres behov for at bruge en mobil er ekstremt. Til forskel til de andre brugere er denne gruppe socialt afhængigaf den.det primære formål ligger i at gøre opmerksom på sin egen tilstedeværelse og tilhørsudveksling. Denne sociale afhængighed kan betyde følelsen af panik, stress, isolation og ensomhed, hvis mobilen er væk. Der ses tydeligt et ekstremt kommunikationsbehov ved at sende så mange smser og sove ved siden af sin mobil, for så hurtigt at kunne chekke eller sende beskeder om natten.Nysgerrighed og stor viden om telefonen skaber behov for at anskaffe sig de nyeste modeller med bedre udviklet teknologi, som gør brugen lettere.
Personliggørelse af mobiltelefonen: Mobiltelefonens ydre symbolværdi fortæller noget om subjekts indre værdier. Idet den kulturelle identitæt kommer til udtryk via symbolske genstande. Valget af cover, ringetoner og funktioner er væsentlige udsagn om brugerens livstilvalg.
Den mobile gruppe: Mobiltelefonen er bleven til et persiónligt mobilt medie, som kan medbringes overalt. det anses at være succesfuldt, at være ude af huset, altså på farten og at pleje et stort netværk. Omvendt anses de,t som at forblive i stilstand, hvis man trækker sig tilbage og dermed ikke at have et stort netværk.
Gruppe identitæt: De unge gennemgår typisk en identitætskrise der er en sammenblanding af mange faktorer. Der bliver testet hinandens loyalitet, ved at bombadere hinanden med smser. Det er ikke altid at man har noget vigtigt at sige, men mere for at få følelsen om, at man er en del af fællesskabet. Dette holder følelsen af ensomhed foran døren. Loyalitet er også ikke at røre ved hinandens telefoner, med mindre det er ønsket.
Unge og seksualtitæt: I ungdomsårene fylder vennerne meget, men også her har kærlighed og seksualtitet en alt overskyggende plads. Mobiltelefonen giver mulighed at kommunikere på en anden plan og det viser sig at samtalen stædig er den vigtigste form for kommunikation, når det gælder kærlighed. Smser giver mulighed til at sige noget, man ikke gerne siger face to face. Man kan i fællesskab med en anden konstruere en sms. Eller i fælleskab med en veninde læse hinandens smser. Smser bruges mest, når man søger bekræftelse i det skrevne. Det giver såmed mulighed til at eksperimentere med det andet køn uden at stå ansigt til ansigt. Kærlighedslivet forgår mere privat, da de unge ungår forældrenes kontrol og kan dermed selv bestemm, hvornaå de har lyst at delagtigre dem.
Køn i forandring: En vigtig medspiller til hvordan de unge udvikler sig, er kønsrollesystemet. Drenge og piger bliver delt op i to respektive kategorier, med hver deres forskellige roller, værdier og normer. man prøver på at leve op til samfundskrav i en tidlig alder. Mobiltelefonen kan bekræfte pigerne i deres feminitet, men supplerer også med en mulighed for at lege med traditionelle maskuline dyde. Omvendt giver det de unge mænd et stykke legetøj, der symbolsk bekræfter dem i deres maskulinitet.
Fra Pupertet til voksen- en ny mobil praksis? Som antydet eksisterer der en del forskelle mellem de yngre og de ældre i gruppen. Mens de helt unge blandt andet hyppigere er socialt afhængig af deres mobiltelæefon, er de andre praktisk afhængige. dette ændrer sig over tiden. Afhængiheden i den ældste gruppe skyldes hovedsageligt, at de ikke har en fastnettelefon. Dette nedfører sandsynligvis det store forbrug. Som allerede sagt sender de unge piger de fleste smser. Dette skyldes deres behov for at skulle positionere sig. Hos de ældre passer sms beskeder ikke mere ind i deres praktiske behov. På grund af deres erfaring skriver de yngre deres beskeder hurtigere end de ældre. Generelt er de unge dybt afhæng af deres venskaber, men de ældre kender deres position og derfor ikke har behov for kontant kontakt. De unge benytter teknologien til at dække deres behov, de allerede havde i forvejen. For mange er det væsentlige medier, for andre et supplement for kommunikation.
III. Brugerdreven innovation- et spørgsmål om funktioner
En mulig grund til manglende innovation, kan være mobilens lukkede funktionalitet. Hidtil har mobilen ikke været en plattform, som brugene kunne udvikle funtioner til. For at designe funktioner, der kan benyttes af flertallet og til andet end det oprindelig tiltænkte formål, kræves ifølge gængse teorier om design og usability en forståelse på 2 måder:
1. Funktionalitet, brugervenlighed og brugkontekster
2. Kommunikationsmønstre og sociale netværk
1.1. mobiltelefonen nærmer sig computeren som multimedie plattform. Begge deler mange af de samme funktioner, men funktioner kan ikke overføres direkte fra den ene til den anden.
1.2. Den bedre udstattede computer giver fordele i forbindelse med kreation, præsentation og udvægelse af mateiale. Det skyldes også dens store kapacitæt.
1.3. Computerens styrker og svagheder: Brugeren tid foran en computer er oftes koncentreret i etapper og ikke spredt ud over dagen, som mobiltelefonen. Selv om computeren har bedre funktionr vil den aldrig blive mere end en semimobil. Bl.andet grundet den udelte opmærksomhed. Sms kan man sende overalt og hvornår som helst. Mobilen er lille og gør den mere transportabelt. man kan bruge den når det passer en.
2.1. kommunikationsmønstre og sociale netværk: Mobilen er ikke kun et redskab til informationsudveksling, men bruges blandt unge som et supplement til face to face kommunikation, dermed vedligeholdes og udvikles deres sociale netværk og deres identitæt.
