Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefon?

De siger:
Deres fornavn
Deres Efternavn
Hej, det er mig

Hvad gør folk:
De sidder på en bænk og nyder solen
De kører bil
Taler til andre, imens
Nogle taler stille
Går helt normalt lang gaden
De kigger på tøj, imens
De nyder en cappuccino i en cafe
De står med ryggen til
De forandrer stemmen, når de taler med en de kender

I sidste uge var jeg i Slesvigs gågade, for at iagttagte folk, der taler i en mobiltelefon. Jeg var i en butik og løb næsten ind i en mand, som slet ikke lagde mærke til, at han bare ligepludselig blev stående. Han stod og talte i en mobiltelefon. Lidt længere hen, var hans datter, som kiggede på smykker. Mens han talte, gik han hen til hende og kælede lidt hendes ryg. Sammen kiggede de på smykkerne. Så kom konen ned ad trappen, og uden ord forlod alle tre butikken. Lige udenfor døren afsluttede manden sin samtale og chekkede lige en besked endnu. Så puttede han mobilen i sin jakkelomme og gik med sin familie videre.

Flere unge kunne jeg iagttage, mens de sad i en cafe, sammen med nogle venner og var i fuld gang med en underholdning. Da mobilen så ringede blev den taget og samtalen gik videre, bare med den forskel, at de to andre sad og hørte med, mens den anden sad og talte til muligvis en veninde i mobilen. Efter 10 min. blev der sagt favel og mens hun så fortsatte samtalen med de to andre, chekkede hun lige en besked, som hun læste højt og alle grinene over.

Jeg er også opvokset i en generation, hvor man ikke har haft mobiltelefon, som teenager. Men siden et par år er jeg også ejer af sådan en. Ikke for at jeg har behov for at foretage opringninger eller sende beskeder, men hvis min søn blev syg i børnehaven og skulle sendes hjem, når jeg ikke er hjemme. Det er da sket et par gange, at børnehaven skulle få fat i mig, mens jeg ikke var hjemme. Jeg bruger den kun for at sende en besked, når det virkelig er vigtig og billigere end hvis jeg skulle blive nød til at ringe fra mobilen. Min søn er nu 7 år. Og siden han sidste år startede i skolen, er sit største ønske en mobiltelefon og en mp3 afspiller. Godt nok ved jeg ikke, hvad han skal bruge den til, da han jo hverken kan skrive eller læse, og om det virkelig er nødvending, at tage en mp3 afspiller med, på de 10 min. buskørsel og 8 min gåtur til skolen, men det er nok ønsket af at være "ejer" af en mobil og mp3, at være med i det sociale fællesskab. Jeg kan godt se, at i Finns generation har alle en, om man har brug for den, eller kan betjene den er ikke afgørende. Jeg oplever selv, at det er meget svært, at skulle ændre holdning til en mobiltelefon, hvis man ikke er opvokset med den og selv kun bruger den i vigtige situationer.